Sager

Jeg fører store principielle sager om fx terror, menneskehandel og drabsforsøg, men naturligvis også mindre profilerede sager, som ikke fanger pressens opmærksomhed. Uanset hvilken strafferetlig udfordring, du står overfor, angriber jeg altid sagen med samme kompromisløse grundighed.


 
Københavns Byret.jpg

28. maj 2019

HELLS ANGELS ROCKER FRIFUNDET FOR 364 KG HASHSALG SOM BAGMAND I PUSHERSTREET

Efter 18 måneder i varetægt og en dom på 4 års fængsel i Københavns Byret i sommeren 2018 blev Anders Schønnemanns klient frifundet i Østre Landsret. Han var tiltalt for, som bagmand, at styre hashhandelen fra i hvert fald 2 boder i Pusherstreet sammen med bl.a. ‘Fehår’. »Han har siddet varetægtsfængslet i halvandet år og har fra starten af bedyret sin uskyld. Det eneste, det bygger på, er en samtale, som han har haft en god forklaring på«, siger Anders Schønnemann. I byretten var ‘Fehår’ blevet dømt til genindsættelse til afsoning af sin livstidsdom - også dette blev ændret i landsretten, så ‘Fehår’ alene fik 3 års fængsel. Læs artiklen

19. DECEMBER 2018

FRIFUNDET FOR DRABSFORSØG PÅ PARKERINGSPLADSEN FORAN BELLA SKY

På parkeringspladsen foran Bella Sky blev der i november 2016 affyret i hvert fald 4-5 skud mod to forurettede, hvoraf den ene blev ramt i brystet. Anders Schønnemanns klient blev den 19. december 2018 pure frifundet af Østre Landsret, selvom landsretten lagde til grund, at han ankom til parkeringspladsen sammen med de to der skød, han var til stede rundt om de forurettede mens der blev skudt, og han umiddelbart efter skyderiet kørte fra parkeringspladsen sammen med de to der skød. De to, der skød, blev dømt for drabsforsøg hhv. grov vold - samt våbenbesiddelse. Læs artiklen

5. DECEMBER 2018

BANDE-VETERAN FRIFUNDET FOR DRABSFORSØG PÅ BOYS SHAWARMA

Offeret blev stukket mellem øjnene med kniv, der gik otte centimeter ind i kraniet, da et tæskehold 31. oktober sidste år angreb et spisested på Istedgade i København. To ud af de tre tiltalte i komplekset blev frifundet, bl.a. Anders Schønnemanns klient. »Jeg er meget glad for resultatet for min klient, som jeg mener, er det rigtige, og som jo også er det, vi har gået efter fra start. Jeg noterer mig med tilfredshed, at det er samtlige dommere og nævninge, der har stemt for frifindelse af min klient«, sagde forsvarer Anders Schønnemann til Ekstra Bladet, kort efter at klienten en 31-årig mand - var blevet frifundet. Læs artiklen

12. juni 2017

ROCKER FRIFINDES I STOR HASHSAG – FIK SEKS ÅR I BYRETTEN

Seks medlemmer af domsmandsret i Østre Landsret frifinder 58-årig mand i sag om 300 kilo hash. Et mangeårigt medlem af Hells Angels er mandag af Østre Landsret blevet frifundet i en straffesag om hash. I byretten blev han oprindeligt idømt fængsel i seks år. »Det sker forholdsvist sjældent, at man i landsretten kommer til det stik modsatte resultat af byretten med hensyn til bedømmelse af beviserne«, siger den frifundnes forsvarer, advokat Anders Schønnemann Olesen. Læs artiklen

 

2. december 2015

FORMODET BANDELEDER FRIFUNDET FOR DRABSFORSØG

Med dommerstemmerne 9-0 er en 30-årig mand blevet frifundet i en sag om københavnsk skudepisode. Et formodet ledende medlem af banden Brothas kunne onsdag eftermiddag ånde lettet op, da et enigt nævningeting i Københavns Byret frifandt ham for drabsforsøg. Det oplyser hans forsvarer Anders Schønnemann til Ritzau. Kort før midnat 15. december sidste år blev der affyret flere skud mod en bil, der kom kørende forbi moskeen i Rovsinggade i Nordvestkvarteret i København. Læs artiklen

 

15. DECEMBER 2014

STATSADVOKATEN OPGIVER SAG OM DRABSFORSØG

Statsadvokaten i København har valgt at acceptere, at beviserne ikke var stærke nok mod en 28-årig mand, der i slutningen af november blev frifundet for drabsforsøg. Det fortæller mandens forsvarsadvokat, Anders Schønnemann Olesen, til Ritzau. »Statsadvokaten har besluttet, at man ikke vil anke dommen. Frifindelsen for drab er det rigtige resultat, så det er selvfølgelig tilfredsstillende, at den ikke skal prøves ved landsretten for at få det slået fast«, siger Schønnemann Olesen. Læs artiklen

 

26. NOVEMBER 2014

28-ÅRIG FRIKENDT FOR DRABSFORSØG I ALIS BAGERI 

Manglende beviser resulterede i dag i, at 28-årige et ledende Brothas-medlem blev frikendt for medvirken til drabsforsøget mod en mand i Alis Bageri på Nørrebro tilbage i 2011. Flere mænd er allerede dømt i sagen, hvor det dengang 26-årige offer blev tæsket, knivstukket og såret af pistolskud. I to år var det ledende Brothas-medlem på flugt af frygt for at blive varetægtfængslet, men for et halvt år siden klappede fælden, efter at han og endnu en formodet medgerningsmand var blevet efterlyst med navn og billede i landsdækkende medier. Læs artiklen

 

 

 
Forsvarsadvokat Anders Schønnemann Olesen.jpg

50 74 41 77

Jeg er til at få fat i. Jeg står ved din side. Hele vejen.